Væksthuset Den Erhvervsdrivende Fond

Underviser og konsulent til Væksthuset Kompetence

Underviser og konsulent til Væksthuset Kompetence

Tror du, ligesom os, at beskæftigelsesfaglighed er afgørende, når indsatsen i de kommende år frisættes? Har du lang erfaring med at formidle viden og skabe læring i organisationer med afsæt i Beskæftigelsesfaglig forskning? Så er du måske vores nye kollega i Væksthuset Kompetence.

Vi har travlt med at planlægge og gennemføre undervisningsforløb for ledere og medarbejdere, der arbejder ind i beskæftigelsesindsatsen. Derfor søger vi dig, der med stor erfaring brænder for gode læringsrum og ved, at faglighed bygger på teori, viden og praksiserfaring i kombination.

Dit job

Som underviser og konsulent bliver du en del af arbejdet med at styrke beskæftigelsesfagligheden. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Undervise medarbejdere og ledere i beskæftigelsesfaglighed og faglig refleksiv praksis
  • Undervise nøglepersoner i beskæftigelsesfaglige organisationer i at facilitere faglig refleksiv praksis
  • Udvikle og facilitere læringsforløb inden for beskæftigelsesfaglige emner
  • Være projektleder, hvor du udarbejder tilbud og kontrakt og varetager samarbejdet med kunden, samt allokerer kolleger til opgaverne.
  • Bidrage til en stærk refleksiv læringskultur, både i de organisationer du samarbejder med og i Væksthuset.

Du bliver en del af en dedikeret kollegagruppe bestående af otte faste kollegaer samt en leder. Vi har et stærkt formålsdrevet fællesskab med høje faglige ambitioner. Vi deler viden og begejstres sammen i den fælles opgaveløsning, samt bakker hinanden aktivt op i hverdagen. Vi har geografisk forskellige arbejdssteder, vores kontorer ligger i København NV og i Aalborg. Du bliver tilknyttet vores kontor i København sammen med nuværende fire kollegaer.

Din profil

Vi søger dig, der har en mangeårig erfaring som leder, underviser og facilitator. Du har blik for gode læringsmuligheder og forstår, hvordan læring udvikler både den enkelte og fællesskabet. Du motiveres af at skabe udvikling, der kan mærkes i praksis.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har arbejdet som leder i beskæftigelsesindsatsen eller i tilgrænsende velfærdsområder
  • Har mangeårig erfaring med undervisning og facilitering, gerne konkret med at facilitere refleksiv praksis
  • Har projektledererfaring og erfaring med salg af kurser og uddannelsesmoduler
  • Har en akademisk baggrund og stærke analytiske evner
  • Forstår organisationer og læringskulturer
  • Drives af nysgerrighed og lyst til at være del af et udviklende og engageret fagligt fællesskab

Om Væksthuset

Vi arbejder for, at alle mennesker får mulighed for et godt arbejdsliv. Vi hjælper mennesker til at trives, udvikle sig og bidrage i arbejdslivet.

Vi forsker i beskæftigelse og arbejdsliv og er med til at udvikle beskæftigelsesfagligheden.

Væksthuset er en socialøkonomisk virksomhed og erhvervsdrivende fond. Vi investerer vores økonomiske overskud i forskning og udvikling af hele beskæftigelsesområdet

Praktisk

Stillingen er fast med opstart 1. november 2026 eller efter aftale. Vi afholder samtaler løbende og forventer at afslutte ansættelsesprocessen medio oktober. Ansøgningsfrist er senest 2. oktober.

Vi er åbne for ansættelse på nedsat tid og arbejder aktivt med fleksibilitet og diversitet.

Vi har brug for en kollega der kan arbejde alle steder i Danmark. Der må forventes en del transport og rejseaktivitet. Rejsetid er indeholdt i arbejdstiden og du forventes at undervise gennemsnitligt to dage ugentligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Væksthuset Kompetence, Henrik Bøll Larsen, mail hbla@vaeksthus.dk eller på telefon 30 18 58 83.

Mangfoldighed i Væksthuset

Vi arbejder bevidst og målrettet med at have en medarbejdergruppe, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer, erfaringer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle – uanset køn, alder, uddannelse og etnisk baggrund – til at søge stillingen.

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Branche:

Undervisning

Type / niveau:

Funktionær

Stillingstyper:

Konsulent

Ansøgningsfrist:

02-10-2026

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Arbejdssted:

København NV

Yderligere oplysninger fås hos:

Henrik Bøll Larsen

Stilling: Chef for Væksthuset Kompetence

Telefon: +45 30185883

Kontoradresse:

Thoravej 26 2400 København NV

Se placering: